Det kan være svært at finde frem til den rette hunderace, hvormed det er oplagt at læse lidt om de forskellige slags, inden du vælger. I denne artikel ser vi nærmere på den hunderace, der hedder Engelsk Bulldog, som direkte oversat betyder engelsk tyre hund. Den noget lavstammede og godmodige hund, der har et stort underbid og en hud, der folder, kan synes som den perfekte familie – og hyggehund.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan netop denne hund adskiller sig fra de andre hunderacer, og hvordan dens historie har været op gennem tiden. 

Fra kamphund til selskabshund

Den engelske bulldog er i dag set som en venlig familiehund med et roligt gemyt. Sådan har det nu ikke altid været, for i tidernes morgen – nærmere bestemt omkring år 0 – blev den nemlig avlet og brugt som kamphund, krigshund og vagthund.

Disse funktioner krævede, at den var aggressiv og ivrig efter kamp, så den kunne kæmpe, forsvare sine ejere eller gå i krig. Heraf har andre racer indenfor hunderacegruppen Molosser, også udviklet sig til racerne Rottweiler og Boxer. Omkring år 0 blev den kaldt for Britanniens Bryder. Her blev den engelske bulldog sat til at kæmpe i en arena eller i krig. 

En næse for tyrejagt

Som nævnt i indledningen betyder dens navn “tyre hund”, og dette navn stammer fra, at racen blev brugt til at jagte tyre i starten af 1200-tallet. Det er noget, man ved fra kilder, og herfra ved man også, at det ikke kun var tyre, som den jagtede, men også dyr som hunde, aber, løver og bjørne, hvormed den altså ofte blev brugt som brugshund.

Det er da primært på grund af denne funktion, at man i England valgte at fremavle dens karakteristiske næseparti. Næsepartiet er meget kort, hvilket i praksis bevirkede, at den kunne holde fast på et dyr, samtidig med at den stadig kunne trække vejret. Når en tyr eller løve i kampen satte sine tænder i dens skind, kunne det være livstruende for hunden. Derfor blev dens skind også efterhånden fremavlet som disse lag eller hudfolder, som den er så kendt for i dag. Disse folder gjorde, at den ikke var nær så sårbar og udsat for diverse angreb og dyrebid. 

Forbud mod hundekampe

Springer vi frem til 1700-tallet, er der kilder, hvori bulldoggen bliver beskrevet som både aggressiv og stærk og med et kæmpe underbid. Disse brutale kampe, som man udsatte den for, blev (heldigvis) forbudt i 1835. Herfra blev den mere og mere avlet til at være en fredelig selskabshund uden det aggressive temperament og kampvilje. 

En fredelig selskabshund

Bulldoggens historie er dermed en dramatisk en af slagsen, og det kan i dag være svært at forestille sig, at den nu så gemytlige og nuttede lille hund kan have været en aggressiv kamphund.

I dag er den et resultat af avl, der har fremelsket dens egenskaber som selskabshund, og den er også blevet mindre, end den var engang. Desuden har avlen også gjort, at den ikke er nær så udholdende, som den var som kamphund. Den er nu også fredelig og rolig, og den kan nemt og med fordel bruges som en rar og selskabelig familie hund. 

Karakteristiske, fysiske træk 

Hvis vi skal forlade emnet om dens historie, vil vi nu se nærmere på dens fysiske kendetegn som hunderace. Han og hunhund vejer næsten det samme, hvor hannen typisk vejer cirka 25 kg, og hunnen/tæven vejer omkring 23 kg. Den engelske bulldogs pels er kort, og i forhold til netop denne race er der regler for, hvilke farver, der tillades. Her er farverne beige, broget, hvid og rødbrun brindlet. Den må ikke være sort, sort/brun eller leverfarvet. 

Temperament 

Den engelske bulldog er gået fra at være en aggressiv kamphund til at være en hunderace, der er rolig, godmodig, sensitiv og fuld af liv. Den er en ideel familie hund, fordi den er meget rolig, tolerant, selskabelig og elsker samvær med familien. Den har en hengiven karakter, hvilket gør, at den knytter sig fint til sine ejere. Selvom den historisk set blev brugt som vagthund, er den ikke en decideret vagthund nu om stunder. Den har dog stadig et vagtsomt gemyt. Når man opdrager den, skal man være konsekvent overfor den, men så er den også nem at opdrage. Den kan sagtens omgås andre hunde. 

Modsat hunderacer, som er større, er dens størrelse egnet til familier, der ikke er så aktive. Den skal blot motioneres på en mindre gåtur. Den trives godt i det nordlige klima, fordi den har en stor varmefølsomhed, og den har brug for at være i skyggen, når det er varmt. Tager I den med på ferie, er det derfor værd at være opmærksom på, at stedet helst ikke skal være alt for varmt.